Koncert med Turboweekend og WSGM

Jeg var til koncert i går med Turboweekend og When Saints Go Machine, det foregik i Vega. TW startede koncerten (sidste koncert var det WSGM der startede) og fyrede den af fra start til slut. Jeg kom mest for at se TW og fik for alle pengene værd, det betød også at jeg gik efter 3 numre med WSGM, det var sent, jeg var træt og var ikke helt glad for lyden af der kom ud af forsangerens mund.

TW leverede en fed koncertoplevelse med stort set alle numre fra deres to albums og til sidst en stagedive fra forsangeren Silas Bjerregaard.

Update: Se en video fra koncerten!

Jooks – Privilegeret (6/6)

Har helt glemt at kommentere det nye album fra Jooks. Det kører på repeat på iPod’en. Hold kæft det er fedt, kan kun anbefale det.

Især sangen Træk vejret skal høres rigtig højt, sangen der handler om Jooks eget overfald:

Netop da Jooks var midt i kulmineringen på 10 års hårdt arbejde med sin tidligere gruppe Rent Mel, blev den nu 28-årige rapper udsat for et ekstremt voldeligt overfald. En episode der efterlod Johan med et smadret ansigt. Men det blev præcis dette – oplevelsen af at blive lagt ned og trådt på, og efterfølgende vågne op i en ambulance uden at huske nogen ting – der kickstartede det efterfølgende behov for at rejse sig hvor man faldt, og i dette tilfælde også tændte gnisten til at starte på et nyt kapitel i sit liv og få lavet sin længeventet soloplade færdig.

Kilde: HIPHOP.DK