Efter en dag uden hjelm (se tidligere indlæg) skulle jeg aflevere min 5-årige søn i børnehave, vi skulle cykle og han undrede sig over at jeg ikke skulle have hjelm på. Hans argumenter om død og at familien så skulle flytte hjem til bedsteforældrene når jeg var død, har nu gjort at jeg har ombestemt mig og fortsætter med at cykle med hjelm. Plus at der var en bil der kørte over for rødt og kunne have været en farlig situation, alt det taler for at bruge hjelm.
Så nu bruger jeg cykelhjelm og det samme gør hele familien. Skal nok snart have udskiftet hjelmen til en mindre og smartere model.

kl. 10:30
Så beslutningen var ikke på et videnskabeligt grundlag? Ingen voksen rationalitet? Fortalt du ikke barnet at han bor i verdens næste sikreste cykelland og at risikoen for at få en hovedskade i biler og som fodgængere er langt større?
Fint nok med hjelm. Husk dog at den logisk forsættelse af besluting er anskaffelse af fodgængerhjelm og motorkøretøjhjelm.
Og da jeres risiko for at drunkne er flere hundrede gange større end at kom til skade på cyklen, så skal der bestilles redningsveste til hele familien til svømmehallerne og stranden.
Puha, det bliver dyrt. Men så slipper man for at tænke.
kl. 10:32
By the way, en cykelhjelm er ikke designet til at beskytte jer hvis I bliver ramt af en bil. De falske tryghed er farligere end de fleste andre ting.
kl. 12:11
Hej Mikael, jeg er helt enig mht. statistik og det videskabelige grundlag for ikke at benytte cykelhjelm. Inderst inde er jeg nok, efter 5 års brug, lidt nervøs for ikke at bruge hjelmen. Det er blevet en vane og svarer lidt til at køre i bil uden sele, der føler jeg mig lidt nøgen uden sele.
Jeg er på cyklen hver dag, på vej til og fra arbejde og oplever mange gange situationer som kan være farlige. Ved godt at en hjelm ikke beskytter mod en bil men hvis man har øjne og ører med sig og ikke føler en falsk tryghed ved hjelmen, giver den lige meget hvordan man vender og drejer det, en beskyttelse hvis hovedet rammer jorden.