Ladcykel

Vi har et ønske om at anskaffe en ladcykel her i familien. Det kunne være rart at have et alternativ til bilen især i den kommende tid når jeg er hjemme på forældreorlov og foråret er på vej (al sneen skal dog lige smelte).
Problemet er bare at de er meget dyre og der er flere typer at vælge i mellem. Der er fx. Christiania Bikes, Nihola, Winther Kangaroo, Sorte Jernhest og Cargo Bike. Update: Der er også iCykel.dk.
Har ledt efter en brugt på nettet men der er ikke meget at vælge i mellem, jo der er en del men igen er priserne meget høje.
Mit første valg er en Christiania Bike (kan godt lide det simple look) men økonomien gør at valget nok vil falde på en Cargo Bike der lige nu koster 5.625 kr. (der er 25 % indtil 15. februar 2010).
Ideen med at leje en ladcykel tiltrækker dog også lidt, har set de mest gængse mærker kan lejes for ca. 500 kr. om måneden hos Dansk Cykeludlejning. Man skal dog ikke cykle længe før en Cargo Bike er tjent ind.
Har ikke fundet det på nettet men har vist set en ladcykel i København som var sponsoret af reklamer; det er en god ide og en løsning som jeg gerne ville benytte.
Håber på at vi anskaffer os en ladcykel og den også bliver brugt, så vi kan spare lidt på bilen og få motion samtidig.

11 kommentarer