Pizza

Er alene hjemme, så i aftes stod menuen på hjemmelavet pizza. Jeg laver den med en papirstynd bund så den bliver helt sprød, selvfølgelig økologisk hele vejen :) Først en med skinke og løg og derefter en med spegepølse og løg:

Her er den nemme og enkle opskrift på dejen:

Ingredienser:
30 gram gær
4 spsk. lunkent vand ca. 40 grader
1 1/2 spsk olivenolie
1 1/4 dl koldt vand
ca 265 gram hvedemel + mel til æltning
3/4 tsk. salt

Tilberedning:
Opløs gæren i det lunkne vand til vandet har en cremet konsistens, ca 10 minutter. Rør olivenolien og det kolde vand i og salt og ca. 1/4 af melet, bliv ved med at røre til massen er helt jævn, rør resten af melet i til dejen ikke klistrer mere.

Del dejen i 2 portioner og rul til 2 boller, skal hæve ca. 1 time hvis dejen skal bruges med det samme under et fugtigt klæde, eller læg dem i et lille fad dækket med et fugtigt viskestykke over i køleskabet.

Tages ud 15 minutter før brug fra køleskab eller hvis de fryses drysses med mel og lægges i fryseposer og nedfryses.

Bages til kanterne er gyldne og sprøde ca 8-9 minutter på ca 250 grader på pizzasten nederst i ovnen.

Dejen kan gemmes i ca. 2 dage i køleskabet eller den kan fryses og gemmes i ca. 2 måneder.Det er den langsomme hæve tid der giver smagen i bunden. Denne opskrift er til 2 bunde på ca. 23 cm.

Ved brug fra fryseren, lægges den frosne dej i en skål, pensles med olie, dækkes let med film og tør op enten et døgn i køleskab eller 2 timer i stuetemperatur, den optøedede dej skal være opsvulmet og blød at røre ved.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>